top of page

Kliniske fotos med smartphone

Det er muligt at tage en række kliniske billeder med en smartphone. Så længe du ved, hvad du kan gøre med en smartphone, og hvorfor den ikke kan bruges til alt.


I 2008 begyndte jeg at tage kliniske fotos på alle nye patienter og på alle patienter, som jeg udarbejdede mere omfattende behandlingsplaner på. I de sidste 6 år af min tid som klinikejer var det mit team, der tog 90 % af alle fotos. De brugte spejlreflekskameraer (DSLR kameraer) til at tage billederne og var i stand til at gøre sig klar til - og tage en hel serie af kliniske fotos på ca. 3 minutter. Alt dette uden nogen form for hjælp.


At tage billeder med en smartphone er ikke så meget anderledes end at bruge et DSLR-kamera. Bortset fra, at det er meget nemmere at komme i gang med en smartphone.


I dette indlæg vil jeg gennemgå:

  • Hvordan man bruger smartphones til at tage kliniske fotos.

  • Hvilke forskelle der er mellem DSLR'er og smartphones, og hvordan dette påvirker dine billeder.

  • Hvilke retraktorer og spejle jeg anbefaler og hvorfor.

  • En app, der gør det nemmere at arbejde med kliniske billeder.

Model bliver fotograferet

Effektivitet eller perfektion?

Billederne nedenfor er taget med en iPhone 11 pro i kombination med en SmartLite MDP. Billederne blev taget af en business coach, som havde forvildet sig ind på et af mine fotokurser.

Det var hendes første tandlægekursus.

Hun havde aldrig taget kliniske fotos før (eller set nogen).

Hun brugte fotoappen Dental Shooting (du kan finde links til appen til både Android og iPhone på vores websted). Appen guider fotografen til at tage billederne korrekt.

I alt tog det hende 2 minutter at tage serien af fotos.


Når du skal vælge mellem DSLR eller smartphone, tror jeg, at det er vigtigt at gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig:

  • Få de billeder, du har brug for

  • At tage billeder af sublim kvalitet - uanset hvor lang tid det tager at lære og omsætte det til praksis.

Komplet serie af kliniske fotos af tænder taget med en smartphone
Fotos taget med en smartphone

Er billederne acceptable?

Det afhænger af, hvad de skal bruges til.

Der er ingen tvivl om, at disse billeder er smukke, optaget korrekt med de rigtige vinkler (næsten) og beskåret korrekt. Alt i alt vil jeg sige, at de er bedre end gennemsnittet.

Men:

Billederne er forvrænget af telefonens optik.

Som reference har jeg medtaget et billede her af den samme patient, men taget af min tandlægeassistent med et DSLR-kamera og en dual flash. Her kan du se, hvordan tandbuen har en mere naturlig form i stedet for den stærkt komprimerede form, som du ser på billeder taget med en smartphone.

Intraoral frontal image of teeth taken with DSLR camera
Photo taken with a DSLR camera

Dette skyldes brugen af et ret kraftigt vidvinkelobjektiv på alle smartphones. Den kraftige vidvinkel giver dig mulighed for at få nogle fantastiske udendørsbilleder og nogle gange også indendørs. Vidvinklen udvider kameraets evne til at fange en masse oplysninger, som ikke ville være muligt med et almindeligt objektiv. Men konsekvensen er, at billedet bliver en smule forvrænget. Jo større afstand mellem kameraet og det objekt, du vil fotografere, jo mindre bliver forvrængningen. Men når man tager et foto helt tæt på et objekt, som vi typisk gør i tandlægepraksis, begynder forvrængningen at blive meget tydelig.


På billederne, der er taget med en iPhone. Man kan tydeligt se forvrængningen på de ekstraorale billeder samt på det intraorale frontale foto. (Centrum bliver stort, mens siderne presses sammen omkring centrum - stor næse + smalt ansigt (endnu smallere end normalt) - intraoral 1+1 bliver meget store, mens siderne presses sammen)


Følg os på facebook. Her poster vi regelmæssigt gratis tips og tricks til clear aligner-behandlinger, patientkommunikation og klinikoptimering




DSLR kamera

Når man tager billeder med et DSLR-kamera i en tandlægepraksis, er det normalt med en 60- eller 100 mm makro. På den måde undgår man enhver form for forvrængning. Det giver de mest realistiske billeder, ligesom kvaliteten er god nok til at blive forstørret op til en meget høj forstørrelse (i modsætning til smartphone-fotos).


En anden fordel ved fotos taget med et DSLR-kamera er, at du kan arbejde med en fast forstørrelse på dine fotos. Det betyder, at alle fotos altid har samme størrelse og er beskåret på samme måde. Dette resulterer i billeder, der kræver minimal efterbehandling. Okklusale fotos, der er taget med et spejl, skal vendes, og måske skal et foto, der er taget på højkant, drejes. Men det er det hele.


DSLR kamera

Så med et DSLR har du billederne, som de skal være i det første huk. Udfordringen er, at der er en meget, meget stejl indlæringskurve for at komme i gang med at bruge et DSLR-kamera.

DSLR-kameraer kræver, at du kender til forskellige indstillinger og husker, hvordan du bruger dem fra gang til gang (Så det er heller ikke sværere, men det kræver en masse øvelse og vedligeholdelse for at sikre, at du husker indstillingerne og får det rigtigt hver gang).

Kameraet og blitzen er tungt og svært at manøvrere med.

Med andre ord tager det lang tid at lære og komme i gang. Men når først det fungerer, er det overordnede workflow hurtigere at arbejde med end med en smartphone. Ligesom det giver en bedre billedkvalitet.

Smartphone fotos

Billeder, der er taget med en smartphone, kræver normalt en masse efterbehandling, efter at de er blevet taget.

Det tager tid at efterbehandle billederne. På den måde kan den samlede arbejdsgang tage længere tid. Apps som dental shooting gør dette nemmere og hurtigere. Men du undgår ikke at skulle redigere billederne.

I modsætning til DSLR-kameraer er indlæringskurven med smartphone + fotoapp ofte ret lav.

Så du er hurtigt i gang. Men på den anden side skal du bruge længere tid på at beskære og ændre forstørrelsen.


Især hvis du vil vise smukke før-og-efter-fotos, er det udfordrende og tidskrævende at bruge en fotoapp på en smartphone. Men til små stykker dokumentation eller forud for en clear aligner-behandlingsplanlægning kan det fungere godt nok. Igen - afhængigt af, hvad du skal bruge billederne til.

Daglig træning er en nødvendighed

Det vigtigste i forbindelse med implementeringen af kliniske fotos er, at tage en masse billeder. Dvs. man øver sig dagligt og accepterer, at de første 50 patienter man tager billeder på, ikke får taget særligt gode billeder... Det er prisen for at blive dygtig til at tage billeder - men det lønner sig at blive ved.


Hvordan du kan sætte et workflow op så alle i teamet bliver gode til at tage kliniske fotos, kan du læse mere om i dette opslag.


Praktiske detaljer

Udstyr

Professionelt fotostudie
Professionelt fotostudie

Det er meget, meget nemmere at tage gode billeder, hvis du har det rigtige udstyr.

Med uhensigtsmæssigt udstyr kan det være helt umuligt at tage brugbare billeder.


Det udstyr, jeg anbefaler, er valgt for at give dig mulighed for at have en enkel arbejdsgang, der gør det muligt for alle i teamet at tage en hel serie af kliniske fotos på ca. 2 minutter uden assistance. Med andre ord: Der findes alle mulige forskellige former for udstyr, som på hver sin måde kan bidrage til at forbedre kvaliteten. Igen er det vigtigt at fokusere på, hvad du skal bruge billederne til, hvor hurtigt du skal kunne tage dem, så de passer til din arbejdsgang og dit temperament. Det nytter jo ikke noget at kunne tage verdens bedste billeder, hvis du skal bruge 2 timer på at gøre det selv i et specielt indrettet fotostudie, hvis du oplever et økonomisk tab ved det.


Når jeg går ind for, at det skal være muligt at tage billederne på 2 minutter uden hjælp, er det fordi det at arbejde alene øger fleksibiliteten og mindsker risikoen for flaskehalse i de øvrige workflows i klinikken.

Intraorale frontale og buccale fotos:

Kort lige retractor med en læbeholder, der har en noget mindre diameter, end dem man generelt kan købe hos dentaldepoterne.

Den mindre diameter gør det meget nemmere, at tage billederne på alle typer patienter (Både patienter med stor- og lille mund). Ligesom den er nem for patienterne at holde korrekt selv.

Short retractor for clinical dental photography

Desuden er det muligt at bruge retractoren til at trække læberne til siderne og på den måde skabe plads til at tage de buccale billeder uden brug af spejle.

Generelt er vi ikke særligt begejstrede for buccale fotos taget med spejle. Dels er det super vanskeligt at tage billederne så de bliver gode (læs: bedre end bare med den rette retractor). Dels gør det ondt på patienterne, når de skal have taget billederne med et spejl.


Vil du have flere tips og tricks? Så følg os på LinkedIn.

Klik på knappen her:




Okklusale fotos

1/4 self retracting retractor

Den er noget anderledes end de øvrige self retracting retractors på markedet, idet den har fået skåret en del af, så det giver masser af plads til at føre spejlet ind i munden på patienten. Desuden gør formen det muligt for patienten selv at holde retractoren korrekt på plads med een hånd.

1/4 self retracting retractor til dental fotografering

Titaniumspejl med håndtag.

Det spejl vi anvender, har en form, der gør det nemmere at placere korrekt i munden på patienten.

Desuden har spejlet et håndtag monteret. Håndtaget gør spejlet meget, meget nemmere, at placere spejlet korrekt og opnå den korrekte vinkel mellem spejl og kamera for fotografen.

Occlusalspejl med håndtag til dental fotografering

OBS. Det er ALTID fotografen, der holder spejlet. For hvis patienten holder spejlet, bliver spejlet ikke placeret korrekt og kommer ikke så langt ind i munden, at fotografen kan få alle tænderne ordentligt med på billedet. Desuden er det nærmest umuligt for fotografen, at få den korrekte vinkel mellem spejl og kamera.


Med et håndtag på spejlet bliver alt dette SÅ meget nemmere. Har man først prøvet at tage et okklusalt foto med et fotospejl med holder en enkelt gang, har man ikke lyst til at gå tilbage igen. Tro mig, jeg oplever det på alle mine hands-on kurser, når deltagerne prøver det selv. Det er en stor aha oplevelse.


Spejlet er et såkaldt titanium spejl. Det reflekterer op mod 80% af alt lys og kræver dermed mindre lys, end de klassiske Chrom spejle, der kun reflekterer omkring 60% lys.

Det er også muligt at købe de meget dyre rhodium spejle eller højglanspolerede stålspejle. Indtil videre har jeg bare ikke set muligheden for at få dem med et håndtag. Derfor anbefaler jeg dem endnu ikke.

Varmt vand

For at undgå dug på spejlet- og for at gøre det nemmere og mere behageligt for patienten, at få placeret retractors i munden, kommer spejle og retractors ind i klinikken i varmt vandhanevand. Når spejlet tages op af vandet, tørres det af med en mikrofiber klud eller et stort stykke gaze, inden det placeres i munden på patienten. På den måde undgår man både dug og vanddråber på sine fotos.


Det viste udstyr er specielt designet og importeret til Europa af AlignerService. Det er noget af det udstyr, som mit team og jeg selv har brugt gennem 6 år i min klinik. AlignerService har valgt at importere udstyret for at gøre det nemt og overkommeligt for europæiske tandlæger at få fat i udstyr, der er grundigt testet, fungerer super nemt i praksis i det workflow, som jeg tidligere har beskrevet, og som jeg underviser i internationalt.




Lys

Ethvert kamera kræver store mængder lys,

både for at kunne finde det punkt, du vil fokusere på, og dermed tage et skarpt billede. Og for at gengive detaljerne i den overflade, du fotograferer.


Rund lyskilde til smartphone - god til kliniske fotos

Du kan selvfølgelig købe den bedste lyskilde til en smartphone, f.eks. en SmartLite MDP2 fra SmileLine. Med den får du naturtro lys og kan justere lyset for at gøre dine billeder smukkere ... men hvis du er til det, bør du i stedet overveje, at opgradere til et DSLR. Her finder du et utal af muligheder for at lave rigtig, rigtig flotte billeder - spørgsmålet er bare: Hvornår er det godt nok til det, du skal bruge dine billeder til?


Så mindre kan også gøre det. Du kan finde relativt billige ringflashes til smartphones, som du kan bruge til at starte med. Når du har fået implementeret dit workflow i klinikken og fundet ud af hvilke krav du vil stille til dine fotos, kan du altid opgradere herefter. .



Patient positionering:

Vi sørgede for at placere patienten et sted, hvor vi kunne tage alle fotos på én gang.

Min anbefaling er, at sætte patienten på klinikassistentens stol, med ryggen mod en ensfarvet væg. På den måde opnår man at patienten er optimalt positioneret i forhold til at få fotos, der flugter med horisontalplanet (Det er ekstremt vanskeligt, hvis patienten sidder i tandlægestolen).


Desuden får du en ensartet baggrund uden forstyrrende elementer. Det gør det nemmere, at analysere patientens ansigt og gør billederne meget mere lækre, at se på. Hvis du senere får lov til at bruge patientens ansigtsfoto til din markedsføring.


Abonnér på bloggen. Så er du sikker på at få et link til alle de indlæg, vi skriver på dette websted. Du skal blot trykke på knappen og følge instruktionerne.




Med patienten placeret på klinikassistentens stol, satte vi os på tandlægens sadelstol. På den måde kunne vi nemmere justere vores egen højde i forhold til patientens højde, samtidig med, at vi fik et mere stabilt udgangspunkt når vi skulle tage billederne.


Clinic assistant takes clinical photos of a dentist

Ved alle optagelser, lod vi patienten flytte sig.


Frontal and buccal fotos

Så når vi havde taget et billede af ansigtet forfra med- og uden smil, bad vi patienten vende sig 90 grader og se mod et punkt på væggen i den anden ende af klinikken.

Herefter rykkede vi tættere på patienten og placerede de almindelige retractors og instruerede patienten i selv at holde dem.

Kursusdeltageren tager bukkale billeder med et almindeligt lommekamera

Først tog vi det frontale foto og dernæst de buccale fotos, ved at lade patienten dreje ansigtet til henholdsvist den ene- og den anden side. Imens ansigtet drejes instruerede vi patienten i at trække lidt mere i retractoren i den side vi skulle fotografere og slække lidt mere i den anden side, indtil vi kunne få et foto med tilnærmelsesvist en 90 graders vinkel på den første molar. På den måde undgik vi, at tage de buccale fotos med spejlene.


Okklusale fotos:

Her placerede vi en 1/4 self retracting retractor i munden på patienten og instruerede patienten i selv at holde den med én hånd. Imens tørrede vi spejlet af og placerede det korrekt i munden på patienten. Det var altid fotografen, der holdt spejlet. Kun på den måde, er det nemt at opnå den korrekte vinkel mellem spejl og kamera samtidig med, at alle ønskede detaljer kommer med på billedet.


klinikassistent tager et foto af en patient med et foto-spejl

En vigtig detalje:

Lad være med at bruge for lang tid på at finde frem til det perfekte billede. Det er virkelig hårdt for patienterne, at holde munden åben mens de skal hive i læberne og vi presser et fotospejl ind i munden på dem.

Så når du tager dine fotos, er min anbefaling, at du tænker over hvordan du vil have dit foto til at se ud, lige inden du starter processen med at tage billedet. Så sætter du fokuseret og målrettet dine retractors ind i munden på patienten - kort instruktion - fokus - skyd (evt. 2-3 fotos hurtigt efter hinanden) - næste foto.


Dataoverførsel

Når du er færdig med at tage billederne, skal du finde en nem og hurtig metode til, at overføre dine fotos til din practice management software og de øvrige typer software, hvor du skal bruge billederne. Personligt foretrækker jeg, at kunne overføre billerne direkte til min practice management software først og derfra flytte dem til f.eks. smile design software eller clear aligner software. For på den måde er det mig, der er i kontrol over billederne og ikke en tredjeparts leverandør, hvor man kan komme i tvivl om hvorvidt man overholder dataopbevaringslovgivningen (GDPR).

Hatt dental clinic computer setup

I vores klinik blev kameraet forbundet fysisk til den computer, der blev brugt til vores CBCT røntgenapparat. For det var den mest centralt placerede computer, der ikke hele tiden var i brug og dermed til at komme til at anvende til formålet. Alt fotoudstyr havde også sin faste plads ved siden af denne computer. På den måde kunne vi sætte kameraet til at uploade fotos til en dedikeret mappe på klinikkens server. Når billederne var uploadet blev de slettet på kameraet med det samme.


Fra serveren havde alle klinikkens øvrige computere adgang til fotomappen. Hvilket gjorde det muligt for enhver, med adgangskode til vores computere, at trække billederne over i practice management systemet. Med billederne i practice management systemet, blev billederne på serveren slettet. Herefter blev billederne roteret og spejlvendt til korrekt position i practice management softwaren. (Obs det er sjældent muligt at redigere fotos taget med smartphone i et passende omfang i practice management- eller røntgen software. Det skal altså gøres inden man importerer dem. Enten i telefonen eller i noget billedebehandlingssoftware. Til gengæld kan man ofte overføre billederne trådløst til den computer man sidder ved og derved nemmere håndtere dataoverførsel uden at skulle omkring en server…. som du kan se, skal du selv finde en god løsning for din klinik her. Min anbefaling er, at du tænker over hele workflowet, så det bliver en nem og glidende proces fra du finder udstyret til billerne er overført til systemet og udstyret er lagret korrekt igen)


Vi er nød til at acceptere, at det tager lang tid at tage gode fotos. Billerne af de første mange patienter ser ikke særligt gode ud og det er ok. For det er den vej vi alle skal igennem, for at blive dygtige til at tage billederne.

I vores klinik trænede vi forskellige kompetencer 4 timer om måneden. Herunder hvordan vi tog kliniske fotos. Mindre kan også gøre det, man skal bare være opmærksom på hele tiden at træne sine kompetencer.


Klinikassistenter træner optagelse af kliniske fotos sammen

Nu har jeg beskrevet hvordan mit team havde succes med at tage kliniske fotos. Nu er det din tur til at tage action. Du finder sikkert dine egne små tricks til at få de bedst tænkelige optagelser. Det er super fedt, for det vidner om, at du drager dig nogle erfaringer og finder ud af hvordan det fungerer bedst i dine hænder.


Fik du meldt dig til bloggen? Hvis ikke kan du bare trykke på knappen og følge anvisningen herunder.




Hvis du har behov for hjælp til at tage bedre fotos eller implementere et effektivt workflow i din klinik, er du selvfølgelig velkommen til at skrive eller ringe til mig.

Tandlæge Jesper Hatt smiler

God fornøjelse

Tandlæge

Jesper Hatt



Telefon: +41 78 268 00 78

Relaterede indlæg

Se alle

コメント


bottom of page